Corona'en holder fortsat squashbanerne lukket

Siden d. 12/3 har squash- og tennisbanerne i vores center været lukket ned p.g.a. Covid-19 situationen. 

I perioden indtil udgangen af april har klubben stillet medlemskaberne i bero, således de aflyste uger "lægges til" i den anden ende af kalenderen.
En så lang periode uden indtægter fra medlemsskaber og klippekort er naturligvis belastende for klubbens økonomi. Derfor har bestyrelsen besluttet, at medlemskaber IKKE stilles i bero efter 1. maj. Vi håber, at de medlemmer "det går ud over" har forståelse for den beslutning.

Her i maj måned er centeret fortsat lukket - også for tennis, som har fået lov til at spille udendørs under forudsætning af, at de gængse regler overholdes.
Vi håber meget på godt nyt fra myndighederne d. 11/5. Hold øje med udviklingen på denne side og vores Facebooksider.

Nørresundby Squash og Tennis Center
Bestyrelsen