Stort fremmøde og lige kampe til Nytårscup

 

En af de faste institutioner i Nørresundby Tennisklub er Nytårscup, som med sikker hånd blev organiseret af Jan Holmgren i den forløbne weekend. Princippet i Nytårscup er, at spillere på tværs af meget forskellige niveauer inddeles i doublekonstellationer, som næsten altid viser sig at være forbavsende lige. Således gik det også i år, hvor det største antal sæt nogensinde endte i tiebreaks og endte med at udfordre tidsplanen.

Da støvet havde lagt sig, og fintællingen var afsluttet, havde Jesper Lolk Søltoft, som deltog for første gang, klaret sig bedst af alle og modtog den beskedne førstepræmie.

Jesper Lolk Søltoft modtager førstepræmien

For første gang blev begivenheden afviklet i samarbejde mellem tennis og squash, hvilket gav masser af liv i hele centeret og især i cafeteriet, hvor kampe blev overværet og kyndigt vurderet.

nytaarscup2