Bevilling fra SIFA til elektronisk låsesystem

 

Den lille trold på billedet er symbol på den store gevinst i SIFAs populære TV-Bingo, og i dag har Nørresundby Tennisklub fået bingo hos SIFA i form af en bevilling på 5000 kr. til et implementere elektronisk låsesystem på det udendørs tennisanlæg på Nordre Skansevej. Beløbet dækker kun ca. halvdelen af den reelle udgift, men vi mener godt at kunne rejse resten af pengene.

Dermed går et længe næret ønske i opfyldelse. Administrationen af de fysiske nøgler har længe været en byrde for både ledelse og medlemmer. Nu bliver det pludseligt enklere at blive tennisspiller, fordi den samme elektroniske nøgle vil fungere både i Squash- og Tenniscenteret på Lerumbakken og til de udendørs tennisbaner på Nordre Skansevej.

Når systemet er installeret, vil man komme til at skulle gå ind igennem klubhuset for at få adgang til banerne. Havelågen ved stien, som mange spillere bruger, bliver ikke adgangsvej i fremtiden.

Nørresundby Tenniscenter sender en stor tak til SIFA og til de mange bingospillere, som støtter idrætten i Aalborg Kommune.