Forfriskninger fra køleskab

Gode nyheder: Nu skal du ikke længere ærgre dig over, at de fedterøve, som du taber til, altid glemmer at tage forfriskninger med til evalueringen af kampen. Hvis de har mobilen med, kan de nemlig hente en kølig pils til dig i køleskabet i klubhuset på Nordre Skansevej og betale med MobilePay. En øl eller sodavand koster 7 kr.

Initiativet skyldes dels, af klubben har fået MobilePay, og dels at vi har fået en køleskabsansvarlig i form af Bent Larsen, som vil være gamle medlemmer særdeles bekendt. Bent sørger for at holde køleskabet forsynet, og skulle det glippe, vil han gerne have et praj - hans nummer er skrevet på køleskabet.

Ordningen er naturligvis betinget af, at der ikke går svind i lageret, så husk at betale, når du tager noget fra skabet.

Husk, at alle drikkebeholdere af aluminium, plastic og glas efterfølgende skal i pantposen, uanset om der er pant på dem eller ej.