NTKs Stooore Juleturnering

Ho, ho, hooo. Nu er der åbnet for tilmelding til den store juleturnering i tennis, som løber af stabelen

Lørdag d. 4. december kl. 11-15.

Turneringen er åben for alle fra let øvede til turneringsspillere. Man skal dog spille godt nok til at kunne holde bolden i gang.

Vi spiller doubler efter Fast-4-systemet, der kendes fra Next Gen sæsonfinalerne. Hver kamp er ét sæt. Hvert sæt er først til 4 partier. Ved 3-3 spilles tiebreak til 7. Ved 40-40 i partierne spilles en afgørende bold, hvor modtageren bestemmer servesiden.

Turneringsledelsen vil organisere kampene, så vi får jævnbyrdige og sjove opgør på tværs af aldersgrupper og spilleniveauer. Vi spiller doubler og har maksimalt plads til 16 deltagere. Det betyder, at du kan forvente at få to timers tennis ud af dagen og at spille ca. 50% af tiden.

I den resterende tid kan man hygge sig med gløgg, æbleskiver og generel julehygge i cafeen, mens man trøster sine overvundne modstandere og bortforklarer sine nederlag. Sidstnvænte er en decideret spidskompetence hos et flertal af medlemmerne, så det skal nok blive sjovt.

Tilmelding

Bindende tilmelding foretages ved at sende 50 kr. på MobilePay til Inge på nr. 20231117 senest onsdag d. 1. december.