Sommer bliver til vinter

I år har bestyrelsen besluttet sig for en langsom nedlukning af det udendørs anlæg. Vi holder bane 1 åben så længe som muligt, så man kan fortsætte med at spille, når vejret tillader det. I mellemtiden lukker vi for vand og strøm i klubhuset og tager vindsejlene ned, så de ikke skades i vinterens løb.

Husk, at der er en smule lys på bane 1, som tændes manuelt på lygtepælen inde på banen. Lyset er ikke nok til at spille i buldermørke, men det er muligt at spille i tusmørket en vintereftermiddag. Selvom der næppe bliver stor trængsel på banen, vil vi gerne have medlemmerne til at bruge bookingsystemet, når de skal spille på den, så vi kan holde list øje med, om den bliver brugt.