Tennisklubben


Tennisklubben

Klubhus

Nørresundby Tennisklub er en lille men gammel klub med enestående faciliteter. Vi har to udendørs baner med en dejligt klubhus på Nordre Skansevej 3B, 9400 Nørresundby, og to indendørs baner i Nørresundby Squash- og Tenniscenter et lille stykke derfra på Lerumbakken 13.
Derfor er tennis en helårssport i Nørresundby Tennisklub.
Vores medlemsskab fungerer på den måde, at medlemmerne frit kan booke baner udendørs og indendørs som hver enkelt foretrækker. I Nørresundby behøver man ikke at aflyse tennis, hvis det regner en dag, for man kan altid gå indendørs. Og når andre klubber pakker sammen for vinteren, fortsætter vi bare med at spille indendørs.

Social tennis er i højsædet i Nørresundby Tennisklub, men vi kan naturligvis godt lide at vinde, og netop fordi vi kan spille hele året, er der mange gode spillere i klubben. Om sommeren udlever vi konkurrencementaliteten i senior- og veteranturneringerne i Jylland.

Hallen1

Ved starten af hver udendørssæson lodder vi stemningen for turneringsdeltagelse og tilmelder hold til diverse tuneringer efter interessen. Hvis man mangler et hold at spille på, kan man altid snakke med tennisudvalget om at få det stillet op, men husk at gøre det i god tid inden sæsonstart, så vi kan nå at få meldt holdet til.

I indendørssæsonen spiller Aalborg Tennisklub divisonskampe i Tennishallen. Der er altid gratis adgang og kaffe på kanden, hvis man vil se noget god tennis live.

hadsten

I samarbejde med Aalborg Tennisklub, Aalborg Østre Tennisklub, Chang Tennis og Gug Tennis tilbyder vi fri invitation af gæster fra de andre klubber i udesæsonen. Mere præcist kan ethvert medlem af de tre klubber invitere gæstespillere fra de andre to klubber, sådan at vi kan spille på kryds og tværs af klubberne. Et medlemskab i Nørresundby giver dermed adgang til at spille med en masse tennisspillere fra hele byen.

Som sagt gælder disse gæstespilsaftaler kun for udendørssæsonen, idet presset på banerne indendørs om vinteren er for stort til at tillade gæstespillere.