I NRSTC kan du spille squash og tennis på alle niveauer og alle tidspunkter.
For at spille skal du enten …
Alt foregår i vores online bookingsystem. Uanset om du vil være medlem eller købe et "klippekort", skal du registrere dig som bruger på siden - det koster ikke noget. Når du er logget ind, kan du købe medlemskaber og klippekort og betale med kreditkort eller MobilePay.
Selvom Emil Jankowski stiller op for Aalborg Østre Tennisklub, kan vi godt være lidt stolte af ham i Nørresundby, hvor han har trådt sine barnesko og stadig træner. I denne weekend vandt Emil Solside Cup på hjemmebanen i Nørresundby. Det er en kategori 2 herreturnering, så Emils præstation er bemærkelsesværdig, idet han må være langt den yngste deltager i turneringen. På vejen til finalen besejrede Emil den førsteseedede Allan Sørensen fra Aars, og i finalen mødte han Johan Stampe fra Aalborg Tennisklub, der var seedet 2 i turneringen. Den samlede sejr må dermed siges at være yderst fortjent.
Stort tillykke til Emil!
Klubbens førstehold for herrer i serie 2 forbereder den nye sæson med et ranglistestævne i tennishallen lørdag d. 23/4-2016 kl. 10-15. Hvis du vil have en chance for at spille dig på dette hæderkronede hold til den kommende sæson, så skal du snarest tilmelde dig til holdleder Manh Nguyen på tlf. 51924549. Holdkampe spilles som hovedregel om lørdagen fra kl. 10, og der skiftes mellem kampe hjemme og ude. Sæsonen består af cirka seks kampe.
Hver holdkamp består af fire singler og to doubler. Der skal bruges mindst fire spillere til holdet, som i så fald skal spille en single og en double hver. Men det er også tilladt at stille op med flere, sådan at nogle kun spiller single og nogle kun double.
For at sikre, at vi kan stille hold til alle kampene, skal vi erfaringsvis bruge 7-8 spilere i bruttotruppen.
I weekenden 2. og 3. april afvikles Solside Cup for senior herrespillere i hallen. Det er en kategori 2 turnering, hvor deltagerne har mulighed for at tjene points til ranglisten. Der er 14 tilmeldte, heriblandt vores "egne" Emil Jankowski og Linh Nguyen, som mødes i første runde. Emil må siges at være favorit og har gode muligheder for at komme langt i turneringen, men Linh er ikke nem at spille mod for nogen, så det kan blive ganske spændende. Som altid er der gratis adgang og kaffe på kanden. Kom forbi og få en sludder og støt de lokale.