Pantsække ophængt

Ved Michael Jensens kyndige mellemkomst blev vore pantsække lidt mere smagfuldt ophængt i omklædningsrum og gangarealer. Formålet med sækkene er at reducere vores affaldsmængde, at genbruge flasker og dåser så meget som muligt og at reducere centerets miljøbelastning. Derfor skal alle flasker og dåser af glas, plastik og metal lægges i sækkene.

Det gælder uanset om der er pant på dem eller ej.

Vi skifter sækkene, når de er fyldte, og afleverer dem på genbrugsstationen. Provenuet for pant går i klubkassen.

Vi beder mindeligt om, at man tømmer sine flasker og dåser helt, inden de lægges i sækken. Derved undgår vi, at vore fællesarealer kommer til at lugte af surt øl.