Deprecated: explode(): Passing null to parameter #2 ($string) of type string is deprecated in /customers/9/7/b/nrstc.dk/httpd.www/libraries/src/String/PunycodeHelper.php on line 198 NRSTC Turneringstennis 2017

Turneringstennis 2017

 

Det er heldigvis allerede ved at være forår, og dermed er det også tid til at komme op på mærkerne i forhold til den kommende udendørssæson. Vi vil gerne have mange flere af vore medlemmer til at spille turneringstennis. Turneringstennis er sjovt og meget udviklende for spillere af alle aldre og niveauer, så her kommer en lille intro til mulighederne.

Også i år melder vi hold til i herrerækkens serie 2 samt i veteranernes række for 50+. For begge hold gælder, at alle er velkomne til at forsøge at spille sig på holdet, og at ranglisten afgør udtagelsen. Det er jo en lang sæson, og der er ofte afbud, så det lykkes næsten altid at få alle interesserede til at spille. Hvis du vil spille på holdet i serie 2, så skal du kontakte holdkaptajn This email address is being protected from spambots. You need JavaScript enabled to view it., og hvis du vil spille for vore veteraner, skal du skrive til holdkaptajn This email address is being protected from spambots. You need JavaScript enabled to view it..

Vi tilmelder også gerne andre hold til JTUs turneringer, hvis nogen kan samle det nødvendige antal spillere. I år er der opstået nye og langt mere fleksible muligheder for at spille turneringstennis, idet samarbejde mellem DTF og DGI har ført til en ny, fælles turneringsform, DGI og DTF-Cup. Her kan man tilmelde hold af to eller fire personer på enten motionist- eller konkurrenceniveau, og der er mulighed for kvinde-, mande- og blandede hold. Man skal altså bare finde én makker for at kunne tilmelde et hold. Du kan læse mere om turneringen her. Tilmeldingsfrist er 30. april.

Hvis du har planer om at samle dit eget hold, så kontakt turneringskoordinator This email address is being protected from spambots. You need JavaScript enabled to view it..