Ranglistestævne for serie 2 herreholdet

Klubbens førstehold for herrer i serie 2 forbereder den nye sæson med et ranglistestævne i tennishallen lørdag d. 23/4-2016 kl. 10-15. Hvis du vil have en chance for at spille dig på dette hæderkronede hold til den kommende sæson, så skal du snarest tilmelde dig til holdleder Manh Nguyen på tlf. 51924549. Holdkampe spilles som hovedregel om lørdagen fra kl. 10, og der skiftes mellem kampe hjemme og ude. Sæsonen består af cirka seks kampe.

Hver holdkamp består af fire singler og to doubler. Der skal bruges mindst fire spillere til holdet, som i så fald skal spille en single og en double hver. Men det er også tilladt at stille op med flere, sådan at nogle kun spiller single og nogle kun double.

For at sikre, at vi kan stille hold til alle kampene, skal vi erfaringsvis bruge 7-8 spilere i bruttotruppen.